Venner er stille engle der løfter os op, når vores vinger har svært ved at flyve.

At acceptere de ting jeg ikke kan ændre,
have mod til at ændre de ting jeg kan,
og have visdom til at se forskellen.

Vær opmærksom på dine tanker, for de bliver til ord.
Vær opmærksom på dine ord, for de bliver til holdninger.
Vær opmærksom på dine holdninger, for de bliver til handlinger.
Vær opmærksom på dine handlinger, for de bliver til vaner.
Vær opmærksom på dine vaner, for de bliver din karakter.
Vær opmærksom på din karakter, for den bliver din skæbne. 

De 10 "BUD" - på kommunikation
De kan bruges af alle, i venskaber, i familien, på jobbet og i parforhold. 
Alt for mange af os har mere travlt med at opfylde det vi tror andres behov er, frem for at forsøge at opfylde vores egne behov. Det fører til mange konflikter, både konflikten med os selv og konflikter med andre, dette kan undgås hvis vi tør tale sandt om os selv og udtrykke vores egne behov og ønsker.

1. OMTAL DIG SELV SOM JEG 
Når du taler om dig selv, så lær dig at sige "jeg" - ikke "du" eller "man". Lad være med at forsøge at udtrykke andres behov på deres vegne. Alle voksne mennesker kan tale for sig selv. 

2. BED OM DET, DU VIL HAVE 
Gør dig klart hvad det er du virkelig ønsker af et andet menneske - og bed om det. Det er ikke egoisme at give udtryk for behov og ønsker - tvært imod, det giver din omverden en chance for at vide hvad dine behov og ønsker er. F.eks "Der er nullermænd i hjørnerne" - forstås ikke nødvendigvis som et ønske om at du vil have støvsuget! 

3. GIV KLARE MEDDELELSER, IKKE BARE HALVE 
"Du er et fjols", er ikke nogen klar meddelelse. Ikke så klar, som den kunne blive. F.eks. "Du er et fjols, når du hælder sukker i benzinen" - så er det jo kun den dumme handling du rammer og ikke hele personen. Sig hvad du mener og men hvad du siger. 

4. NÅR DU IKKE FÅR, HVAD DU ØNSKER, SÅ SIG DET 
Og bliv ved med at sige det, indtil du kan mærke at al din skuffelse er ude af kroppen. Afslut situationen, giv slip og lad ingen undertrykt vrede blive tilbage - vrede som er i dig, gør dig syg. 

5. ERKEND AT DU IKKE KAN GIVE DET DU IKKE HAR 
Du gør ikke andre mennesker lykkelig ved at simulere følelser, du ikke har, interesser du ikke har o.s.v. Vær sand i dine handlinger - det tjener både dig selv og andre bedst.

6. UNDSKYLD IKKE 
"Jeg nåede ikke" - "Jeg kunne ikke" - "Jeg er ked af det, men..." er altid en løgn. Sandheden er, at du syntes, at der var noget, der var vigtigere. 

7. FORKLAR OG FORSVAR IKKE 
Når andre mennesker ønsker at rose eller rise dig, så lyt og tag det ind, det er feed back - du lærer ikke ved at afvise, forsvare, forklare og undskylde.

8. MARKER DINE GRÆNSER 
Intet menneske vil kunne gå ind over dine grænser hvis du klart præcisere hvor de er.
(Der er ingen, der følelsesmæssigt kan gøre noget ved dig, som du ikke selv tillader)

9. MANIPULER IKKE MED ANDRE - OG LAD IKKE ANDRE MANIPULERE MED DIG 
Giv udtryk for, hvad du føler, fordi du føler det, ikke for at fremkalde f.eks. en følelse af dårlig samvittighed hos andre. Så forsøger du at manipulere med dem. 

10. HAV IKKE DÅRLIG SAMVITTIGHED 
Hvis andre mennesker har problemer, så har de det. Det er ikke nødvendigvis din opgave at holde andre i evigt godt humør. Vær ærlig, så de andre ved, hvor de har dig. Det er en sand måde at respektere andre på. HUSK at uanset hvor gerne du vil, så kan du aldrig overtage ansvaret for en andens liv.

 Til toppen