Ordet chakra er sanskrit og betyder hjul og disse energicentre kan ses som hjul eller krafthvirvler. Hver energicenter eller chakra har relation til en farve, og vil blive påvirket af denne farve. Hvis der er blokeringer i chakraene så energien ikke kan flyde frit i kroppen kan det medføre sygdom.

 

1. Kronechakra
Kaldes også: Kosmisk Bevidstheds Centrum, "JEG ER" Centrum, Sahasrara.
Placering: Toppen af hovedet.
Farve: Violet
Kropsdele: Dette chakra bliver associeret med toppen af hovedet, hjernen og hele nervesystemet.
Endokrin Kirtel: Pinealkirtlen.
Sans: Indlevelse, empati, enhed, at opleve en andens oplevelse, som var de ens egne, som at være "inde i" den anden.
Bevidsthed: Kronechakraet repræsenterer den del af din bevidsthed som har at gøre med perceptioner af enhed eller adskillelse. Kronechakraet viser vores forhold til Vor Fader i Himlen. Det repræsenterer vores forhold til vores biologiske far, som bliver modellen for vores forhold til autoritet og Gud. Det er sjælens lag. 
Hvis nogen oplever en separation fra sin far, lukker han kronechakraet, og oplever isolation og ensomhed, som var personen i en skal, hvorfra det er svært at føle kontakt med omverdenen.
Tankeprocesser har en tendens til at berigtige denne ensomhed. Fra dette chakra kan man se ens Selv som den eneste bevidsthed som skaber alt og som forbinder alle, som en drømmer der drømmer en drøm, og realiserer sig, at alt hvad der opleves, blot er en forlængelse af ens egen bevidsthed.


Element: Indre Lys, et eneste punkt af bevidsthed, som opleves når man er i den dybeste del af sit Væsen. Metafysisk set bliver dette betragtet som det mest subtile element som universet er skabt af.
Kaldes også Hvidt Lys.

 

2. Pandechakra
Kaldes også: Bevidstheds Opmærksomheds Centrum, Tredie Øje, Ajna
Placering: Imellem øjenbrynene.
Farve: Indigo, Midnatsblå.
Kropsdele: Dette chakra bliver associeret med panden og tindingerne, og det carotide plexus.
Endokrin Kirtel: Hypofysen.
Sans: Extra Sensorisk Perception, alle de indre sanser som korresponderer til de ydre sanser, som bliver betragtet som spirituelle kommunikationsorganer.
Bevidsthed: Pandechakraet repræsenterer det dybe indre væsen vi kalder "Ånden", og det, vi betragter som spiritualitet. Traditionel vestlig filosofi kalder dette for det "ubevidste" eller "underbevidste". Det er her vores sande motivationer findes, og det er bevidsthedsplanet som styrer vores handlinger, og dermed vores liv. Herfra ser vi begivenhederne finde sted i den fysiske verden, som manifestation af den kokreation, som alle Væsener er involveret i.
Element: Indre Lyd. Lyden som høres indeni, og som ikke kan relateres til noget "udenfor".
Lægevidenskaben betragter dette ofte som et patologisk problem. Østlige filosofiske retninger betragter det som en nødvendig betingelse for yderligere spirituel vækst.

3. Halschakra
Kaldes også: Kornukopisk Centrum, Visuddha.
Placering: Nederst i halsen.
Farve: Himmelblå.
Kropsdele: Dette chakra styrer hals og nakke,armene og hænderne. Det bliver associeret med det brachiale- eller cervikale plexus.
Sans: Hørelsen.
Endokrin kirtel: Skjoldbruskkirtelen.
Bevidsthed: At udtrykke og modtage. At give udtryk for, hvad du vil have, eller hvad du føler. Det kan også være et kunstnerisk udtryk, som f. eks. en kunstmaler, danser eller musiker gør. Det der menes her, er at give udtryk for det, som er indeni, eller kommer indefra. At udtrykke er relateret til at modtage ("Spørg, og du vil få.") Chakraet er associeret med at lytte til din intuition, som guider dig igennem livet og leder dig til opfyldelsen af dine mål. Det lader til at Universet opfylder alle dine behov uden at du behøver at anstrenge dig selv. Nogle kalder denne tilstand for "Nåde". Overflod er relateret til dette chakra, samt aspektet af ubetinget modtagelse, som er nødvendig for at modtage Universets overflod. Dette er det første bevidsthedsplan hvorfra man direkte oplever tilstedeværelsen og samspillet med en anden Intelligens. Metafysisk set bliver dette chakra relateret til skabelsesprocessen, til at manifestere sine mål i den fysiske verden.
Element: Æter, overgangsleddet mellem den fysiske og spirituelle verden. På det fysiske plan relaterer det til det ydre rum, det mest subtile fysiske element.
Det er en metafor for en persons forhold til "sit rum", til "filmen" som foregår omkring en.
Spirituelt set repræsenterer det matricen, den fysiske virkelighed manifesterer sig på.

4. Hjertechakra
Kaldes også: Levende Kærligheds Centrum, Anahata
Placering: Midt i brystet.
Farve: Smaragdgrøn.
Kropsdele: Chakraet er associeret med hjertet og kredsløbet, lungerne og hele brystområdet, samt det kardiale plexus.
Endokrin kirtel: Thymus (Brissel) som kontrollerer immunforsvaret.
Sans: Berøring, at føle. At forholde sig til personen inde i kroppen. Det er en anden sans end Harachakraets følesans, som mere handler om følelserne som kommer fra ens egen krop. At give et knus er en hjertechakrahandling. Når du giver et knus, er du opmærksom på hvad personen i den anden krop føler, og den anden er opmærksom på hvad du føler inde i din krop At være sensitiv omkring at blive berørt, afspejler sensitivitet i hjertechakraet.
Bevidsthed: Perceptioner af kærlighed, forhold (at være i forhold til)mennesker tæt på dit hjerte,som f. eks. kæreste, ægtefælle, familie, børn, forældre, venner. Vejrtrækningsbesvær, problemer med luftorganerne, lungerne, genspejler spænding i Hjertechakraet. En persons forhold til luft genspejler personens forhold til kærlighed. AIDS er et problem med perceptioner af kærlighed, fordi immunforsvaret er påvirket. Personens livstil holder ham fra at være sammen med dem, der elskes.
Element: Luft.

5. Solarchakra
Kaldes også: Kraft Centrum, Manipura.
Placering: Solar Plexus.
Farve: Gul.
Kropsdele: Muskler, hud, solar plexus, mave, lever og andre organer som ligger på højde med solar plexus, samt øjnene, synets organer, og ansigtet generelt, som du viser verden med, hvem du er.
Endokrin kirtel: Bugspytkirtlen.
Sans: Synet.
Bevidsthed: Perceptioner omkring frihed, styrke og kontrol. Den lethed du føler, hvormed du kan "være dig selv". Selvdefinition, rollen du definerer dig selv med. Mental/intellektuel aktivitet er også associeret med dette chakra. Hvis en person ikke har et afklaret forhold til solen, har personen ikke et afklaret forhold til dele af sin bevidsthed som er associeret med dette chakra. Overfølsomhed over for sollys (at være solskoldet f. eks.) afspejler for meget aktivitet i solar plexus.
Element: Ild, solen.

6. Harachakra
Kaldes også: Følelses Centrum, Milt Chakra, Hara, Svadhistana.
Placering: Midt i bughulen.
Farve: Orange.
Kropsdele: Formerings- og optagelsessystem, lumbale plexus.
Endokrine kirtel: Kønskirtler.
Sans: Smagen, appetit.
Bevidsthed: Harachakraet er associeret med dele af din bevidsthed som er relateret til mad og sex. Det er kroppens kommunikation til væsenet indeni, det som kroppen behøver og ønsker, og som behager kroppen. Evnen til at få børn er også relateret til dette chakra.
Hvis der ikke er et klart forhold til vand, afspejler det noget uklart i en persons bevidsthed omkring dette chakra. Harachakraet bliver også associeret med en persons vilje til at føle sine følelser.
Element: Vand.

7. Rodchakra
Kaldes også: Sikkerheds Centrum, Muladhara.
Placering: Perinæum, mellemkødet, mellem anus og kønsorganerne.
Farve: Rød.
Kropsdele: Skelet (tænder og knogler)- lymfe- og udskillelsessystem. Prostata, det sacrale plexus, blæren. Underekstremiteterne (benene, fødderne, anklerne, osv.) Næsen, organet som hører til lugtesansen, er associeret med overlevelse, og derfor også til rodchakraet.
Endokrin kirtel: Binyrerne.
Sans: Lugtesansen.
Bevidsthed: Tillid, tryghed og sikkerhed, forholdet til penge, hjem og job. Evnen til at føle sig "grounded", til føle sig hjemme, at være tilstede, her og i nuet. Evnen til at tillade sig selv blive ernæret, at tilfredsstille det Indre Væsen. Rodchakraet afspejler også forholdet til mor, og til Moder Jord, og hvordan personen har det med at være til her på jorden. Forbindelsen med den fysiske krop. Symptomer eller spænding i kropsdele som er kontrolleret af dette chakra afspejler spænding i de dele af bevidstheden, som er relateret til dette chakra. Spænding i dette chakra her bliver oplevet som usikkerhed som generelt perceptuel filter. Mere spænding her opleves som angst. Yderligere spænding opleves som en trussel mod ens overlevelse.
Element: Jord.

Kilde: www.healer.ch

 Til toppen